søndag den 7. oktober 2012

Weekend Müsli - efterårs edition

Så blev det lørdag. Skønt. Lørdage i køkkenet er de bedste! Gode radioprogrammer på P3 og masser af tid til at stå i køkkenet og hygge. Det blev til müsli - efterårs edition, æblemos og lækre citron/birkis pandekager. Det bliver til en opskrift på müsli'en i denne omgang, den er rigtig nem at lave og bare så meget mere lækker end dem man køber for dyre domme i supermarkedet - Og så bestemmer man selv hvad der er i. I anledningen af efteråret og kulden lavede jeg en efterårs edition, hvilket bare bestod i at jeg til satte kanel, som giver en rigtig lækker efterårs smag.



Weekend Müsli
( 1 stort sylteglas + 1 mindre)

Tørre ingredienser:

2 cup grovvalset havregryn
1/4 cup mandler
2/3 cup solsikkekerner
2/3 cup hørfrø
2/3 cup græskarkerner
3/4 cup speltflager
3/4 cup rugflager

Våde ingredienser:

1/4 cup kokos olie
1/4 cup honning
knivspids salt
1 tsk kanel
1 tsk vaniljekorn, urtekram

Ekstra:
1/2 cup rosiner


Tænd ovnen på 150 grader varmluft og beklæd en metal bageplade (18x20) med bagepapir.


Bland alle tørre ingredienser sammen i en skål. Varm kokos olien i en lille gryde og hæld honning ved, rør rundt indtil det er flydende. Tag af varmen og rør krydderierne i. Hæld olie/honning blandingen ovenpå de tørre ingredienser og vend det hele godt sammen.
Hæld müslien på bagepladen og sæt i den varme ovn.
Blandet sammen og klar til ovnen.

Det skal bages i 1 time. Rør i det efter 30 minutter.
Tag müslien ud af ovnen, tilføj rosiner og køl af. Opbevar i lufttæt beholder.



Kan nydes med f.eks. youghurt, A38, ovenpå pandekager eller som lille snack.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar