søndag den 17. november 2013

LCHF Protein Pandekager

En anden udgave af LCHF pandekager. Denne gang er det lavet med hytteost og kanel, som gør dem noget så lækre :-)



LCHF Protein Pandekager
Ca. 8 mellemstore pandekager

Ingredienser:

1 dl. malede mandler
1 tsk. bagepulver
1,5 tsk. kanel
2 medium økologiske æg
100 gr. økologisk 4,5 % hytteost
2 spsk. 10 % græsk youghurt

kokosolie og smør til stegning

Fremgangsmåde:

  1. Rør mandler sammen med bagepulver og kanel.
  2. Kør æg og hytteost i en lille foodprocessor eller med en stavblender, så du får en jævn masse.
  3. Rør nu mandel blandingen sammen med æggeblandingen og græsk youghurt.
  4. Hvis dejen er for tyk, tilføj lidt vand. Konsistensen skal ikke være flydende, men tykt-flydende.
  5. Smelt smør og kokosolie i en stor pande, ved medium varme.
  6. Fordel klatter af dej med en ske, ca. 3 per pande, og steg pandekagerne 2-3 minutter på hver side, indtil de er gyldenbrune.
  7. Server med bær og nøddesmør.

Næringsindhold

Pr. 100 gPr. person (43 g)I alt
Energi233 kcal101 kcal804 kcal
Protein14 g6,3 g50 g
Kulhydrat4,5 g1,9 g15 g
Fedt18 g7,6 g
61 g

mandag den 11. november 2013

LCHF kokos Pandekager

For nogle uger siden afprøvede jeg i 14 dage LCHF kostmodellen. Da jeg er vild med morgenmad, blev jeg nødt til at trylle nogle pandekager frem :-) Det blev til to forskellige opskrifter.

I dag kommer den ene, som er med kokos. Rigtig lækre pandekager, som smager godt sammen med bær og lidt pisket kokos creme (flødeskum)



LCHF Kokos pandekager
(Ca. 8 små pandekager)

Ingredienser:

60 gr. kokosmel
1 spsk. fiberHUSK
2 medium øko æg
1 tsk. vaniljepulver
1,5 dl. 38 % fløde
kokosolie og smør til stegning

Fremgangsmåde:

  1. Rør kokosmel sammen med fiberHUSK og vanilje. Hvis dit kokosmel er groft, kør det lige igennem en blender/kaffemølle.
  2. Rør æg og fløde i. Dejen er ret fast i konsistensen.
  3. Smelt smør og kokosolie i en stor pande, hæld små klatter dej, cirka 3 styk af gangen, på panden. Hvis dejen er meget fast, så tryk dejen flad med en ske.
  4. Steg på hver side i 2-3 minutter, indtil de er lysebrune. 
  5. Tilføj smør og kokosolie hver gang du steger en ny portion.
  6. Server med bær og eventuelt kokoscreme. 

Næringsindhold for pandekager med kokos

Pr. 100 gPr. pandekage (46 g)I alt
Energi316 kcal146 kcal1165 kcal
Protein7,5 g3,5 g28 g
Kulhydrat5,2 g2,4 g19 g
Fedt28 g13 g
103 g

Hjemmelavet Varm Chokolade

I morges vågnede jeg op til årets første frost. Der er bare noget smukt over et frostklædt landskab sådan en tidlig morgen.
Til at varme mig på drikker jeg for tiden masser af te og varm chokolade. Mmmmh, jeg elsker varm chokolade, og hvis jeg lige har lidt flødeskum til at toppe med, så er min lykke gjort.

Jeg vil anbefale at bruge en ren kakao af rigtig god kvalitet. Min favorit lige for tiden er den økologiske og fairtrade kakao fra Green & Black's, jeg plejer at købe min i London, men du kan købe den her. En Valrhona kakao vil helt sikkert også være god.

Personligt er jeg mest til en mørk og fyldig kakao, men man kan sagtens erstatte lidt af den mørke chokolade med mælkechokolade.

Nemt og så meget mere lækker end en pulver kakao :-)


Varm chokolade
Varm Chokolade
(en almindelig kop)

Ingredienser:

2 dl. økologisk mini mælk
15 gr. mørk chokolade, gerne over 60% (halvdelen kan udskiftes med mælkechokolade, hvis en lidt sødere udgave ønskes)
1 tsk.  mørk, kvalitets kakao

Eventuelt, flødeskum

Fremgangsmåde:
  1. Hæld mælk, kakao og chokolade i en lille tykbundet gryde. 
  2. Varm op under konstant omrøring. (Det må ikke koge)
  3. Når chokoladen er smeltet er din varme chokolade/kakao færdig.
  4. Server med let pisket flødeskum og drys med lidt kakao :-)

Næringsindhold
Pr. 100 gPr. person (219 g)I alt
Energi79 kcal173 kcal173 kcal
Protein4 g8,8 g8,8 g
Kulhydrat8,1 g18 g18 g
Fedt3,4 g7,4 g7,4 g