onsdag den 17. juli 2013

Sunde Samosa

Jeg faldt over et billede af sunde samosa'er, på Instagram for noget tid siden.. Og vidste jeg bare måtte prøve at lave dem! De bliver lavet af rispapir og stegt på panden i en smule kokosolie, i stedet for den normale udgave hvor de "friture-steges".

Rigtig lækre blev de, glæder mig til at eksperimentere videre med andre ingredienser næste gang.
Så man kan bare slå sig løs, det meste kan bruges som fyld :-) Man kan f.eks. bruge de traditionelle kartofler, løg, rødbeder, kylling eller oksekød.. Ja, kun fantasien sætter grænser.

Jeg har en lidt rester i grøntsags skuffen og derfor blev mine til en stopspildafmad-udgave.
Personligt var min favorit, uden kød og kun med salt og peber. Spidskål er så lækkert!


Sunde Samosa

Sunde Samosa
(ca. 11 stk.)

Ingredienser:
Rispapir (er runde "ris papir ark")
1/4 fintsnittet spidskål
1 stor dåse afdryppet majs
4-5 snittede forårsløg
1 ds. krabbekød
1 tsk, salt og 1/2 tsk. peber
gurkemeje
chili pulver
(garam masala krydderi)
kokosolie

3 spsk. fedtfattig græsk youghurt
1 spsk. afklippet dild
saft fra 1/2 lime
salt


Fremgangsmåde:

  1. Bland grøntsager sammen, krydr med salt, peber. Hvis du gerne vil have det lidt mere spicy, krydder med gurkemeje og chili 1/2 tsk. af hver, eller 1 tsk. garam masala.
  2. Rør græsk youghurt, dild, lime og salt sammen. Smag til med lime. Stil på køl.
  3. Læg rispapiret i vand, så det blødes op. 
  4. Når rispapiret er blødt, læg det på et rent viskestykke. 
  5. Kom 1-2 spsk. grøntsager og 1 tsk. krabbekød i midten af rispapiret.
  6. Fold tre gange, indad, så du har en tre-kant. (først bunden, så den højre side, så den venstre)Det kan godt være lidt svært i starten, men det kræver bare lidt øvelse :-)
  7. Så har du en færdig samosa, som skal steges i lidt kokosolie på en pande. (ca. 1 spsk. til 3-4 samosaer)
  8. De skal steges på middel varme i en 4-5 minutter på hver side, - så bliver de dejligt sprøde.
  9. Server med dressingen.
Før stegning

Hvis du gerne vil lave mini samosa'er, kan du klippe/knække dit rispapir og følge denne metode:


Fra janinegillot.com










lørdag den 13. juli 2013

Grøn Smoothie

Jeg er ret stor fan af juice & smoothier, desværre får jeg efter min mening ikke altid lavet nok.. Noget jeg vil prøve at rette op på :-)

Dette er faktisk lidt en reste-smoothie, i god StopSpildAfMad stil. Jeg havde købt spinat til juice, men fik i stedet lyst til en Smoothie, - og havde ikke det store udvalg, dog havde jeg Ananas i fryseren, som jeg frøs ned med henblik på en smoothie :-) Havde nogle appelsiner og en banan liggende, og vupti, en lækker grøn Smoothie blev tryllet frem.

Den smagte rigtig godt, ikke særlig meget af spinat, og så blev den også godkendt af manden, som normalt ikke er så begejstret for det "lidt for grønne" ;-)
Så det er bare med at springe ud i det.. - for de mere forsigtige, så kan man bare skære ned på spinaten første gang.



Grøn Smoothie
(1 liter, - eller 3 store glas)

Ingredienser:
1 stor håndfuld skyllede spinatblade
saften fra 2 appelsiner
1 banan
300 gr. frossen ananas
2 dl. vand

pyntes med lidt granatæblekerner

Fremgangsmåde:
Kom det hele i en blender og blend godt! Hvis smoothien er for tyk, tilføj lidt mere vand.



Der kom lidt ekstra ananas og en halv banan mere til, efter billedet blev taget, da manden også ville smage :-)


Enjoy



mandag den 1. juli 2013

Hurtig, Lækker og Sund Is!

Hvem vil ikke gerne spise en sund Is? :-) Det bliver i dag til 2 forskellige måder at lave Banana Soft Serve på.. Og så er det noget af det nemmeste at lave! Yes, Yes!
Og hvad siger du til en vegansk, lækker & og luftig kokos flødeskum?

Jeg tænker meget over hvad jeg spiser, hermed også hvor meget sukker og fedt der ryger indenbords ;-) Kager og sødt er noget jeg elsker, men også noget som jeg ved min krop ikke er for vild med at få hele tiden. Derfor forsøger jeg mig altid med sunde, søde alternativer til "almindelig" kage, is og andet sødt.

Jeg har lige lavet en ny portion af de lækre, kokos snack kugler, opskriften finder du her, og lavet Limonade & Mirabell ispinde, opskriften kommer snart.




Banan Soft Serve
(1 portion)

Ingredienser:
1,5 banan, skåret i skiver og frosset
1 tsk. vaniljekorn
lidt frosne bær


Fremgangsmåde
  1. Tag den frosne, skiveskårne banan ud af fryseren.
  2. Kør den i en foodprocessor, el. lign. med S-bladet, i et par minutter, indtil den bliver til en sammenhængende Is masse.
  3. Rør vaniljekorn i isen.
  4. Drys med lidt frosne bær og server.







Banana & Berry Soft Serve
Banan & Skovbær Soft Serve
(1 portion)

Ingredienser:
1 banan, i skiver og frossen
1 håndfuld frosne skovbær, minus jordbær
evt. vaniljekorn


Fremgangsmåde:
  1. Tag den frosne, skiveskårne banan og skovbær ud af fryseren.
  2. Kør dem i en foodprocessor, el. lign. med S-bladet, i et par minutter, indtil det bliver til en sammenhængende Is masse.
  3. Drys med lidt frosne bær, eventuelt også med lidt vanilje og server.


Toppings

Chokoladesovs

Ingredienser:
1 spsk. ren, kakao af god kvalitet
1 spsk. + agavesirup

Fremgangsmåde:
  1. Rør kakao og sirup sammen, til du har den rette tykke konsistens. Tilføj eventuelt mere sirup, eller lidt vand (kun 1 tsk. ad gangen).



Vegansk "piskefløde"
(2-4 portioner)

Ingredienser:
1 dåse iskold fuldfed kokosmælk (skal have stået i køleskab, natten over)
evt. vanilje, kakao eller anden smag.

Fremgangsmåde:

Det er helt essentielt at du bruger fuldfed og kølet kokosmælk, for at metoden vil lykkedes!
  1. Tag dåsen ud af køleskabet, vend den på hovedet.
  2. Åben nu dåsen i bunden. (Grunden til dette er at du kun skal bruge den hårde kokosmælk og ikke væsken)
  3. Hæld væsken i en beholder, brug den i en wokret, suppe eller frys den ned til senere brug.
  4. Skrab nu den faste kokosfløde ud af dåsen og over i en skål.
  5. Pisk nu fløden, indtil du får flødeskum.
  6. Du kan nu piske f.eks. vanilje eller kakao i fløden.
  7. Server til is, eller ovenpå frugt? :-) Brug den som almindelig flødeskum.
  8. Kan holde sig 1-1,5 uges tid i køleskabet, i en lufttæt beholder. Pisk den op igen når du tager den ud.