torsdag den 15. august 2013

Paleo Chokolade Kage

For lang tid siden faldt jeg over denne opskrift på nettet, og vidste at jeg bare måtte få den bagt!

Det skete så for et par uger siden.. Og hold fast hvor er den lækker. Super let og luftig, med den lækreste chokolade smag. Og så er den oveni købet uden sukker og glutenfri. Perfektion!

Faktisk har jeg også en stor nyhed som jeg vil dele, jeg er blevet optaget på Ernæring & Sundhed's uddannelsen i Haderslev... Jubiii!
Jeg har drømt om at komme ind siden sidste år, så er ovenud lykkelig.


Paleo Chokolade kage
(Opskrift fra paleospirit)
(20*15 form)

Ingredienser:
10 udstenede, bløde dadler
1 meget moden mellemstor banan
3 øko æg
105 gr. kokosolie
125 ml. stærk brygget kaffe
2 tsk. vaniljeekstrakt eller pulver
30 gr. kokosmel (hvis det er meget groft, kør det igennem en food processor eller blender)
30 gr. boghvedemel** undlades hvis den skal være 100% paleo og brug 60 gr. kokosmel i stedet
60 gr. usødet kakao, f.eks. Valrhona
1 tsk. natron
1/2 tsk. salt


Fremgangsmåde:
  1. Tænd ovnen på 175 °C ikke varmluft.
  2. Purér dadlerne i en foodprocessor, tilføj bananen og kør/puls indtil de er blandet godt sammen.
  3. Hæld blandingen i en skål fra en standmixer eller brug en håndmixer, pisk æg, olie og kaffe (og vaniljeekstrakt hvis du bruger det) i blandingen.
  4. Bland kokosmel, boghvedemel, kakao, natron og salt (og vaniljepulver hvis du bruger det) sammen i en anden skål, sørg for at det er blandet grundigt.
  5. Hæld de tørre ingredienser i de våde, lidt ad gangen, pisk ved lav hastighed, indtil at dejen er blandet sammen.
  6. Beklæd en 20*15 eller lignende form med bagepapir og hæld dejen deri, jævn dejen ud.
  7. Bag i ca. 30-35 minutter, tjek efter med en tandstik eller grillpind.
  8. Lad afkøle inden servering.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar