tirsdag den 11. august 2015

Koldhævede Boller

Okay, det her er min YNDLINGS opskrift! Det er de bedste boller jeg nogensinde har bagt.. De er nemme, lækre, smagfulde og lige til at fryse ned. Jeg søgte lidt rundt på nettet til at starte med, og fandt inspiration fra Valdemarsro.


Jeg laver normalt et dobbelt portion, - det kræver bare lidt ekstra plads i køleskabet (til 2 store skåle) + plads i fryseren, eller en lille hær derhjemme.

Jeg bruger kun økologiske ingredienser til bollerne, har arbejdet med forskellige slags mel, og synes man får det bedste resultat med mel af god kvalitet. Mel typerne kan skiftes ud efter behov og smag.

Koldhævede Grovboller
(ca. 18 stk.)

Ingredienser:
5 dl. koldt vand
20 gr. gær
1 tsk. urtesalt fra Herbamare
1 tsk. honning
150 gr. kerner - jeg foretrækker solsikke og græskar
350 gr. fintmalet fuldkornsmel (ikke grahamsmel, det er for groft) fuldkorns-ølandshvedemel eller fuldkorns-speltmel
150-175 gr. hvedemel


Hvis du gerne vil bruge hele pakken med gær, så lav en dobbelt portion - men husk det kræver 2 skåle og god plads i køleskabet.

1,25 l. koldt vand
50 gr. gær
2,5 tsk. urtesalt fra Herbamare
2 tsk. honning
300 gr. kerner - jeg foretrækker solsikke og græskar
650 gr. fintmalet fuldkornsmel (ikke grahamsmel, det er for groft) - fuldkorns-ølandshvedemel eller fuldkorns-speltmel
350-400 gr. hvedemel


Fremgangsmåde:
  1. Rør gær ud i vandet. Tilsæt salt og honning når gær er opløst.
  2. Rør kerner i. Rør fuldkornsmel i.
  3. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen. Rør godt rundt, så der ikke er nogen klumper i dejen.
  4. Dejen skal være meget våd, men ikke flydende. Jeg plejer at bruge 150 gr. (hhv. 300 gr.) hvedemel og det passer med konsistensen.
  5. Lad dejen hæve i køleskabet, tildækket i en skål, natten over, eller 6-8 timer. Husk at bruge en skål der er stor nok, så dejen ikke hæver over (det er sket her ;-) ).
  6. Tænd ovnen på 250 C. varmluft. Gør 1 eller 2 bageplader klar med bagepapir.
  7. Brug en spiskeske, 1 bolle = 1 spsk portion med dej og over på bagepapiret.
  8. Lad bollerne efterhæve mens ovnen bliver varm. Drys evt. med lidt kerner eller havregryn.
  9. Skru ned til 220 C. varmluft og bag bollerne midt i ovnen i 15-18 minutter (. De skal have en god brun farve.
  10. Afkøl på en rist, - server dem gerne lune.


Næringsindhold


Pr. 100 gPr. bolle (49 g)
Energi307 kcal150 kcal
Protein12 g5,7 g
Kulhydrat40 g20 g
Fedt10 g4,9 g




2 kommentarer:

  1. Skønne boller du har bagt :-)
    Dem må jeg prøve, fint du bruger urtesalt det er sundere og gode melsorter :-)
    God eftermiddag i det smukke snelandskab :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Maria, mange tak for din venlige besked! :-) Jeg håber at bollerne er faldet i god jord. Her er de ihvertfald favoritter.
      Kærlig Hilsen, Luise

      Slet