lørdag den 24. maj 2014

Smoothie Bowl

Nu er sommeren virkelig over os. Det har været nogle skønne, varme og solrige dage. Det varme vejr afspejler sig i madvanerne, ihvertfald for mig :-)

Jeg er fuldstændig faldet for smoothie i skål, med granola eller müsli og bær. Mums.
Super nemt og bare så lækkert!


Smoothie Bowl 
Ingredienser:
1 lille, moden banan
1 håndfuld frosne jordbær
1 håndfuld frosne bær
ca. 2,5 dl. minimælk
>du kan skifte ud i bærrene, eksempelvis bruge frossen eller frisk mango. Bananen er vigtig, da den giver sødme og gør smoothie'en cremet.

Fremgangsmåde:
  1. Fyr det hele i en blender, kør indtil du har en cremet og luftig smoothie.
  2. Tilføj lidt mere mælk, hvis den er for tyk.
  3. Server med müsli eller granola og frisk frugt.
Skøn sommermorgenmad.

Næringsindhold
(kun for smoothie'en, minus topping)
Energi: 215 kcal
Protein: 11 gr.
Kulhydrat: 39 gr.
Fedt: 2,5 gr. 


mandag den 19. maj 2014

Brownies med Skumfiduser

En lækker og snasket brownie, som lige får det ekstra med lidt skumfiduser.

Og der er en lille twist, - den er lavet med fuldkornsmel. Det giver den en skøn, lidt nødde-agtig struktur.

Brownies med Skumfiduser
(inspireret af Texanerin.com)
30 stk.

Ingredienser:
300 gr. sukker
125 ml. solsikke eller rapsolie
3 æg
4 tsk. vaniljeessens
70 gr. kakao
175 gr. grahamsmel
1 håndfuld mini skumfiduser

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175 C. Beklæd et ovnfast fad, ca. 25x15 cm. med bagepapir.

  1. Rør sukker og olie sammen, lad det trække i nogle minutter.
  2. Rør æg og vaniljeessens i, rør til det er grundigt blandet sammen.
  3. Rør nu kakao og mel i blandingen, rør kun indtil det er blandet sammen, ikke mere, da konsistensen på kagen kan risikere at ændre sig ved for meget omrøring.
  4. Fordel dejen i det ovnfaste fad, fordel skumfiduser over hele kagen, eller noget af den (alt efter smag og behag) Tryk skumfiduserne ned i dejen.
  5. Bag i ovnen i 18 minutter. Kagen vil fortsat være meget blød og klistret, - det skal den være.
  6. Lad kagen køle af i fadet, skær den ud i tern og server. 

*Kagen er meget blød i midten, hvis den er for blød til dig, kan du skære det yderste i tern, fjerne dem og bage midten af kagen i 5 minutter i en varm ovn. MEN, den er altså lækker, især når den er snasket som den er i midten :-)

fredag den 16. maj 2014

Hveder

I dag er det Store Bededag. Der findes forskellige måder at holde traditionen om "hveder" ved lige.. Man kan spise dem aftenen inden Store Bededag, spise dem lune på dagen (som mig) eller flække dem og riste dem. Slå dig løs :-)

Her kommer en god opskrift, med et skønt lille twist, hvis du ikke har bagt endnu..


Hveder
12 stk.
(Inspireret fra politiken.dk)

Ingredienser:
500 gr. hvedemel
1 1/2 tsk. kardemomme
1 tsk. fint salt
100 gr. smør
25 gr. gær
1 1/2 dl. mælk
1 1/2 dl. vand
25 gr. honning
Revet skal fra 1 øko citron

Fremgangsmåde:
  1. Rør mel med kardemomme og salt.
  2. Smelt smørret, rør det sammen med mælken. Smuldr gæren i vandet, rør citronskal og honning i. Rør smør/mælk i når det er afkølet (fingervarmt).
  3. Rør melet i blandingen og ælt dejen i 5-8 minutter, til den er glat og smidig. Tilføj evt. lidt ekstra mel hvis dejen er for klistret.
  4. Form dejen til en kugle, vend den tilbage i skålen og lad den hæve tildækket i 1 time et lunt sted.
  5. Tænd ovnen på 200 C. Læg et stykke bagepapir i en 20×25 cm. ovnfast form/fad. Eller i to hvis du ikke har en i den størrelse. 
  6. Form 12 boller, læg dem i formen med ca. 1 cm. afstand. Pensl bollerne med mælk.
  7. Bag i ovnen i ca. 25 minutter nederst i ovnen.
  8. Tag dem ud og lad dem køle af på en bagerist.

lørdag den 19. april 2014

Fyldte chokolader med nougat crunch

Havde sidste uge en dag i køkkenet med min søde veninde, hvor vi fik fremstillet forskellige påskegodter.

Det blev til fyldte chokolader, Påskeæg med appelsin & sunde Påske Dadel-kugler. Mums.


Fyldte chokolader med Nougat Crunch
ca. 50 stk. små

Ingredienser:
150 gr. god chokolade, minimum 75%
15 gr. nødder (mandler, hasselnødder, etc.)
1 spsk. sukker
110 gr. nougat * fyld inspireret af chocolat

Chokoladeforme (mine er fra IKEA)

Fremgangsmåde:
  1. Hak nødderne groft. 
  2. Smelt sukker i en tykbundet gryde, uden at røre i det, ved medium varme.
  3. Når sukkeret begynder at få en gylden farve, tilsættes nødderne. Rør lidt rundt, så karamellen bliver blandet med nødderne.
  4. Hæld karamellen over på et stykke bagepapir, lad det køle helt af. Hak derefter karamellen fint. 
  5. Smelt nougat over vandbad. 
  6. Vend den hakkede karamel i den smelte nougat.
  7. Så skal chokoladen temperere. Det er vigtigt at den bliver tempereret rigtigt, for at få en flot blank overflade og knæk. Se nedenfor for trin-for-trin fremgangsmåde.
  8. Rengør dine chokoladeforme. 
  9. Smør den smeltede chokolade i hver lille form, sørg for at dække hele formen, men ikke et for tykt lag. Lad chokoladen størkne.
  10. Fyld nougat crunch i hver form. 
  11. Dæk med chokolade. Lad chokoladerne størkne på køl i 30 min.
  12. Tryk chokoladerne ud af formene. Opbevares på køl. 

Temperering af chokolade
Inspireret af Mette Blomsterberg. Har dog ændret lidt på fremgangsmåden, eftersom hendes metode ikke fungerede helt for mig.
  1. Hak chokoladen til små stykker. 
  2. Smelt halvdelen af chokoladen over vandbad. Brug et termometer. Chokoladen må aldrig blive varmere end 48-50° C. Rør jævnligt.
  3. Vandbad: en skål/gryde der kan tåle varme, som står oveni en gryde med vand i. Vandet må ikke røre den øverste skål og må ikke koge. Medium-lav varme.
  4. Hæld den anden halvdel chokoladen i en skål der rumme al chokoladen.
  5. Når chokoladen er smeltet, tages skålen af varmen. Stil skålen på et viskestykke eller lignende.
  6. Start med at hælde halvdelen af den smeltede chokolade over den hakkede chokolade under omrøring. Brug termometer. Chokoladen må ikke blive varmere end 31-32° C.
  7. Rør hele tiden i chokoladen. Når temperaturen er faldet til under 30° C. kan du hælde lidt mere/det sidste af den smeltede chokolade i skålen. Rør godt.
  8. Hvis ikke al chokoladen er helt smeltet, stil skålen over vandbad igen. Her skal du være meget opmærksom på varmen, for det går stærkt. Husk, chokoladen må ikke blive varmere end 31-32° C.
  9. Så tag skålen væk fra vandbadet efter kort tid og rør godt. Gentag eventuelt det flere gange, indtil chokoladen er smeltet helt. Bare pas på den ikke bliver for varm :-)









fredag den 18. april 2014

Appelsinkage med birkes (u. raffineret sukker, mælk & gluten)

En lækker, og lidt anderledes appelsinkage, med et lækkert crunch fra birkes. 

Samtidig også et godt bud på en lidt sundere dessert til påske. 


Appelsinkage med birkes (u. raffineret sukker, mælk & gluten)
1 stk. 20 cm. rund kage

Ingredienser:
12 dadler, udstenede
1 medium str., moden banan
30 gr. rapsolie
80 ml. appelsinsaft
skal fra en stor økologisk appelsin
130 gr. mel (eks. boghvedemel, brun rismel, amarantmel) eller alm. hvedemel (gluten)
1 tsk. vaniljepulver
1 tsk. natron
knsp. salt
2 tsk. blå birkes

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175° C
  1. Smør springform, 20 cm i diameter, men lidt olie. Beklæd bunden med bagepapir.
  2. Udsten dadlerne. Kør dadler, banan, æg, appelsinsaft og olie til en jævn masse i en foodprocessor, eller med stavblender. 
  3. Rør appelsinskræl i dadel blandingen.
  4. Rør mel, natron, vaniljepulver, salt og birkes sammen.
  5. Rør mel i dadel blandingen, rør dejen grundigt sammen
  6. Hæld dejen i den forberedte form. 
  7. Bag i 35-40 minutter. Tjek med en tandstik el.lign om kagen er bagt.
  8. Afkøles på en rist. Velegnet til nedfrysning. Pynt med revet økologisk appelsinskræl og mynteblade.
Næringsindhold
Pr. 100 g
Pr. stk (45 g)
Energi
259 kcal
118 kcal
Protein
3 g
1,3 g
Kulhydrat
46 g
21 g
Fedt
7 g
3,2 g



onsdag den 16. april 2014

Påskekanin Kage

For nogle uger siden faldt jeg over den sødeste og fineste Påskekage på Pinterest. Se den her og hos Jenny Steffens.
Jeg har brugt hendes teknik, og kaninerne blev simpelthen så fine. De var ikke svære at lave, og vil pynte gevaldigt på ethvert påskebord.


Påskekanin Kage
1 stor eller 2 små kaniner

Ingredienser:

Kage
2 æg
150 gr. sukker
110 gr. smør
60 ml minimælk
1 tsk. vaniljeessens
130 gr. hvedemel
1 tsk. bagepulver
knsp. salt

Cream Cheese Frosting
Opskrift fra Jennysteffens

110 gr. blødt smør
125 gr. flødeost, ved stuetemperatur
165 gr. flormelis
½ tsk. vaniljeessens
1-2 spsk. mælk

Kanin
Karton + bagepapir til bund
Hvidt pap
1 lyserød M&M eller lyserød chokoladeknap
ca. 150 gr. groft kokosmel

Sukkerslør Græs
Opskrift fra Mette Blomsterberg - DR

150 gr. sukker
½ dl. vand
½ tsk. glukose
grøn gelefarve, eks. fra Wilton, i farven "Kelly Green"
sukkertermometer
mad pensel


Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 16°C
Smør en 18 cm. i diameter springform, beklæd bunden med bagepapir.
  1. Pisk æg og sukker hvidt og skummende med en elpisker.
  2. Smelt smør over lav varme. 
  3. Rør det smeltede smør sammen med mælk og vanilje, stil til side.
  4. Rør mel sammen med bagepulver og salt.
  5. Vend mel og smørblanding, skiftevis a 3 omgange, i det piskede æg. 
  6. Vend dejen godt sammen, så alle ingredienser er godt blandet.
  7. Hæld dejen i den smurte springform. 
  8. Bag kagen i ovnen ved 160 °C i 20 minutter, skru så op på 175 °C og lad kagen bage færdig i ca. 15-20 minutter. Dæk eventuelt kagen til med sølvpapir hvis den bliver for mørk. * Test om kagen er færdig med en tandstik el.lign. 
  9. Stil kagen til afkøling på en rist. -Når den er helt afkølet, fjernes springformen forsigtigt, skær gerne kagen fri rundt i kanterne.
Lav imens din frosting:
  1. Rør/pisk flødeost og smør sammen, indtil det har en cremet konsistens.
  2. Rør vanilje i.
  3. Sigt flormelis i, vend det i frostingen. 
  4. Hvis frostingen er for sej/tyk, så tilføj 1 spsk. mælk.
  5. Frostingen må ikke piskes efter at flormelis er kommet i, da det så bliver for flydende.
  6. Stil evt. frosting på køl i 30 minutter, så vil den blive lidt fastere og er nemmere at smøre på.
Samle kagen:
Hvis du laver 1 kage, skærer du bare kagen over på midten - Hvis du laver 2, skal du også skære kagen over så du har 2 lag. 

Smør frosting på de 2 halve bunde. - Klap dem sammen, så du har en halvmåne.

Klip en stykke pap ud, som passer med kagen. Pak den ind i bagepapir. 

Smør en klat frosting på pap stykket, og stil kagen ovenpå. (Da den så er meget nemmere at flytte på)

Skær et stykke kage af, for at forme et hoved. Se billede. Brug noget af det du skærer af til at lave en hale.

Smør kagen op med frosting.

Drys kokos over kagen, brug en ske til at skubbe kokos op af siderne, for at få hele kagen dækket.

Klip 2 ører ud af hvid pap, mal med lidt lyserød farve i midten. (Jeg havde ikke nogen, så brugte lyserød gelefarve og lidt vand :-)) 
Giv kaninen ører på, og en lille lyserød næse.

Pynt kaninen færdig med æg, falsk græs eller andet. Stil kagen køligt indtil servering.
Eller, - lav sukkerslør græs. Det er faktisk nemmere end man tror, det kræver bare at man har tid til at holde øje med den kogende karamel, + et sukker/bage termometer.

Sukkerslør græs fremgangsmåde:
  1. Rør sukker sammen med vand og glukose i en lille gryde.
  2. Stil den på kogepladen, fuld varme, indtil det koger. Skru ned på medium varme.
  3. Sæt dit sukker termometer fast på gryden, så den rører ved den kogende karamel.
  4. Klargør imens dit bord, - der skal være meget plads. Læg et langt stykke bagepapir ud som bund, - midtpå under bagepapiret ligger du en kagerulle eller flaske.
  5. Tjek karamellen, den skal op på 152-15°C. Vær opmærksom på om karamellen går langt nok op, - så dit termometer kan måle temperaturen rigtigt. Vip eventuelt gryden lidt, så termometret får mere kontakt med karamellen.
  6. Spænd 2 gafler sammen, "ryg mod ryg" med en elastik. 
  7. Når karamellen har nået de 152-153 °C, tages gryden af varmen. Hold øje med at karamellen ikke bliver ved med at koge, hvis det er tilfældet så dyp gryden kort i koldt vand. 
  8. Rør lidt grøn frugtfarve i karamellen. 
  9. Dyp gaflerne i karamellen, og sving dem frem og tilbage over bagepapiret, med hurtige bevægelser. 
  10. Fortsæt indtil du har brugt al karamellen. Hvis den stivner for hurtigt, kan den varmes op igen. - Du skal dog være opmærksom på den grønne farve, det er ikke sikker den kan klare at blive varmet op.
  11. Form dit grønne sukkerslør til græs, som du pynter rund om kaninkagen med.



God Påske

tirsdag den 15. april 2014

Påske Dadel-kugler

Havde sidste uge en dag i køkkenet med min søde veninde, hvor vi fik fremstillet forskellige påskegodter.

Det blev til fyldte chokolader, Påskeæg med appelsin & disse sunde påske dadel-kugler. Mums.
I de kommende dage kommer flere påske opskrifter.. Blandt andet end Appelsinkage u. raffineret sukker, gluten og mælk, samt en Påskehare Kage.


Dadel kugler med hindbær, lakrids og kakao

Ingredienser:
"Grunddej"
170 gr. nødder (mandler, hasselnødder, paranødder, valnødder) - brug dem du kan lide
380 gr. dadler u. sten

Med kakao:
4-5 spsk. kakao
1 tsk. vaniljepulver
ca. 1 tsk. vand.
evt. 1 tsk. citronsaft

Med kokos:
2-4 spsk. groft kokosmel
2 spsk. kakao
ca. 1 tsk. vand

Topping:
frysetørret hindbær
kakao
fint lakridspulver fra Johan Bülow

Fremgangsmåde:
  1. Kør nødderne i en foodprocessor til fint mel. Hæld nøddemelet i en skål.
  2. Kør de udstenede dadler i foodprocessoren, til du har en jævn daddel-pasta.
  3. Tilføj nøddemel og kør indtil det er godt blandet. Hvis massen er meget tør, tilføj 1 tsk. vand.
  4. Hvis du vil lave nogle kugler med kokos, tages halvdelen af dadelmassen fra.
Med kakao:
  1. Kør dadelmassen med 4 spsk. kakao og vanilje. 
  2. Hvis massen er for tør, tilføj 1 tsk. vand.
  3. Tilføj mere kakao efter smag, og evt. citronsaft hvis lidt syre ønskes.
  4. Massen for ikke være for våd, da den så bliver for svær at trille efterfølgende.
  5. Rul massen til små kugler, vend i: lakridspulver, hindbær eller kakao.
  6. Stil dem i fryseren i 30 minutter. Klar til servering.
  7. Hvis du ikke spiser alle med det samme, så opbevar dem i fryseren i en lufttæt beholder. Her holder de sig i lang tid. Og er altid lige ved hånden, hvis man har lyst til noget sødt.
Med kokos:
  1. Kør dadelmassen med 3 spsk. kokos og 2 spsk. kakao
  2. Hvis massen er for tør, tilføj 1 tsk. vand.
  3. Tilføj mere kokos efter smag.
  4. Massen for ikke være for våd, da den så bliver for svær at trille efterfølgende.
  5. Rul massen til små kugler, vend i: lakridspulver, hindbær eller kakao.
  6. Stil dem i fryseren i 30 minutter. Klar til servering.
  7. Hvis du ikke spiser alle med det samme, så opbevar dem i fryseren i en lufttæt beholder. Her holder de sig i lang tid. Og er altid lige ved hånden, hvis man har lyst til noget sødt.