Bollerne er også de perfekte fødselsdagsboller. Opskriften kommer vidst i sin tid fra AMO, som så er blevet ændret af min far og sidenhen mig.
Fødselsdagsboller med Rosiner
(18-20 stk.)
Ingredienser:
2 spsk. vand
50 g gær
1 spsk. honning
100 g smør
2 dl minimælk
550 g hvedemel
1 tsk. kardemomme
1/2 tsk. salt
100 g rosiner
Til pensling: 1 sammenpisket æg
Fremgangsmåde:
- Smelt smør i en lille gryde.
- Hæld mælk i en lille skål, tilføj det smeltede smør.
- Opløs gær i vand i en stor skål. Når mælk/smør er afkølet (fingervarmt), tilføjes det, sammen med honning.
- I en anden skål, rør mel, salt og kardemomme sammen.
- Rør melet i væsken. Tilsæt rosiner. Ælt - hvis den er for våd tilsættes lidt mere mel. Dejen skal være blød, men må ikke klistre på fingrene. Æltes i 5-10 minutter.
- Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted. Lad den hæve i 30 min - 1 time.
- Slå dejen op, form 18-20 boller og lig dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem efterhæve tildækket i ca. 1 times tid. Tænd ovnen på 200 C.
- Pensl bollerne med sammenpisket æg, drys eventuelt med kanelsukker.
- Bag i ovnen i 12-15 minutter, til de bliver gyldne. Køles af på en rist.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar