Jeg lod det komme an på en prøve... Og undskyld mig, men kæft hvor blev jeg glad for de fantastiske karamel bar'er. Muuuums :-) De har nu vundet sig en evig plads i min fryser.
Karamelbar med nødder |
Karamelbar med nødder
(sukker-,smør-, og mælkefri)
(inspireret fra nourish_yourself)
Ca. 10 stk. små barer
Ingredienser:
80 gr. peanutsmør /*160 gr. peanutsmør
10 søde & bløde dadler
1,5 spsk. vand
35 gr. solsikkekerner
60 gr. tørret frugt (f.eks., gojibær, tranebær, rosiner)
15 gr. kokos flager
80 gr. nødder /*160 gr. nødder (f.eks. mandler, paranødder, hasselnødder)
50 gr. poppet quinoa/ris eller lignende
*Hvis du gerne vil have ekstra lækker karamel, så brug 160 gr. pb og 160 gr. nødder.
Fremgangsmåde:
- Hak dadler meget fint.
- I en lille gryde, over lav varme, smelt dadler, peanutsmør og vand. Mos dadlerne, så du får en jævn karamel-masse. Rør jævnligt, så det ikke brænder på.
- Hvis din karamel er for tyk (som en klump), tilføj 1 tsk. vand ad gangen, indtil den bliver til at røre rundt.
- Vend nødder, frugt, kokos og quinoa i din karamel.
- Beklæd en fryseegnet form, jeg brugte en firkanet tupperware, med køkkenfolie.
- Pres din karamel ned i og frys den i minimum 1 time.
- Skær den herefter i stave eller tern.
Kan pyntes med lidt smeltet chokolade, men smager super godt som de er.
Hvis du ikke spiser alle på en gang, så opbevares de bedst i fryseren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar