Jeg frøs halvdelen ned, de blev serveret til en middag og smagte også godt frosne :-)
Der er kommet lidt nyt herinde på bloggen, en side med lidt baggrund for bloggen Bag bloggen og en PRINT knap, som du finder under hvert indlæg.
Rocky Road Brownie |
Rocky Road Brownie
(Opskrift fra sweet2eatbaking)
Ca. 30-40 stk
Ingredienser:
250 gr. usaltet blødt smør
350 gr. sukker
2 æg
1 tsk. vanilje
1/4 tsk. salt
3/4 tsk. bagepulver
80 gr. kakao
450 gr. mel
65 gr. mini skumfiduser
70 gr. hakkede hasselnødder (eller anden nød)
150 gr. chokoladeknapper
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175 grader. Beklæd en bageplade med bagepapir.
Pisk smør og sukker hvidt, tilføj æg og vanilje, pisk godt. I en anden skål, rør salt, bagepulver, kakao og mel sammen.
Hvis du bruger en standmixer, brug padlen, ellers en grydeske. Rør mel-blandingen, lidt ad gangen i smør-blandingen. Dejen er ret fast når alt melet er tilføjet, næsten som en brøddej.
Bland nu, skumfiduser, hasselnødder og chokoladeknapper i dejen, ælt det eventuelt i.
Bred nu dejen ud på bagepladen, så det er jævnt og ca. 3 cm i tykkelse.
Bag i ca. 25-28 minutter, den skal være sprød i kanten og blød i midten. (Hvis du gerne vil have at din brownie er til den bløde side, så skal den ikke være så sprød i kanten)
Lad den afkøle på en rist, inden du skærer den ud i ønsket størrelse.
De holder sig udmærket i en tætsluttende beholder i en uges tid, ellers kan de med fordel fryses ned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar