Fondanten er rigtig god, den smager godt og er nem at arbejde med. Opskriften har jeg fra en af mine yndlingsblogs, Bakingdom. Har lavet en lille ændring, efter noget research på nettet.
Christmas cake |
(fra Bakingdom)
Ingredienser:
600 gr. skumfiduser
60 gr. usaltet smør
60 gr. palmin (eller usaltet smør)
900 gr. flormelis
+ 100 gr. ekstra flormelis
1-3 tsk. vand
Fremgangsmåde:
Skumfiduser, smør og palmin varmes over vandbad i en stor skål. Vandbad er at fylde en stor gryde op med nogle cm. vand som skal simre, derover placeres en varmebestandig skål (metal eller glas).
Der skal røres jævnligt, det er en smule fedtet, men efterhånden som det smelter sammen er det nemmere at røre rundt i . Når det er helt smeltet og blevet til en blød og jævn blanding tages det af varmen.
Hvis du bruger en stand mixer, med dejkrog(anbefales)
Hæld halvdelen af flormelis'et i skålen, så skumfidus blandingen ovenpå og til sidst det sidste flormelis. Tænd på laveste hastighed og lad den køre, tilføj 1/2 tsk. vand ad gangen, hvis det virker som om dejen har svært ved at samle sig. Tilføj endelig ikke for meget, da dejen så bliver for klistret. Lad maskinen røre indtil at det hænger sammen som en dej. Mærk på fondanten, den må ikke være for tør og ikke for våd, dvs. den må ikke hænge fast på din finger når du rører ved den, men må gerne klistre let.
Hvis du ælter den i hånden
Lad skumfidus blandingen blive i skålen, hæld halvdelen af flormelis'et ovenpå. Drys din bordplade med masser af flormelis, hæld skumfidus blandingen ud på bordpladen, dæk dine hænder med flormelis og drys mere ovenpå blandingen. Så begynder det hårde arbejde :-) Blandingen er meget klistret, men der skal æltes og indimellem tilføjes mere af flormelis'et indtil den kommer sammen som dej. Brug eventuelt lidt vand hvis dejen bliver for tør.
Mærk på fondanten, den må ikke være for tør og ikke for våd, dvs. den må ikke hænge fast på din finger når du rører ved den, men må gerne klistre let.
Fyld fondanten i en genluk-pose der er drysset med flormelis. Klem al luften ud og luk posen.
Fondanten skal nu hvile, i minimum natten over ved rumtemperatur.
Den kan holde sig i køleskabet i uger (jeg har haft en i måneder). Bare tag den ud 24 timer inden du skal bruge den.
Når du skal bruge fondanten, drys bordet med flormelis. Blødgør fondanten i mikroovnen i 10 sekunder (Ikke mere).
Igen skal der æltes, indtil at den er blød nok til at arbejde med. Dette kan tage fra 2-10 minutter, alt efter hvor stort et stykke du skal bruge.
Mafia cake |
Hej.
SvarSletKan se at du mange steder skriver, at man skal bruge puddersukker. Mener du ikke flormelis?
Puddersukker er brun farin.
Mvh.
- Æ
Hej Lærke
SletVi har hjemme hos os altid brugt "puddersukker" om flormelis.. Men ja, kan se at det er en udbredt misforståelse.. Må se om jeg kan få rettet det de forskellige steder :-D Tak.
Mvh Pink Bakings