søndag den 16. februar 2014

Varm perlegrød

I skolen fik vi til opgave at lave en ret fra bogen Ny Nordisk Hverdagsmad - Spis efter årstiden af Claus Meyer, Arne Astrup m.fl.

En spændende bog, med mange lækre opskrifter, som jeg klart kan anbefale. Jeg prøvede med et par opskrifter, og i dag kommer opskriften på perlegrød. Et godt alternativ til den almindelige risengrød. Jeg er solgt.

Perlegrød
Varm perlegrød
2 personer
(Fra bogen Ny Nordisk Hverdagsmad - Spis efter årstiden af Claus Meyer, Arne Astrup m.fl.)

Ingredienser:
100 gr. perlebyg
½ liter minimælk
1 nip salt
sukker
en håndfuld friske og tørrede bær
kanel

Fremgangsmåde:

  1. Rør perlebyg, mælk og salt sammen i en gryde og kog op under omrøring. 
  2. Kog det over lav varme i ca. 40-50 minutter, under jævnlig omrøring, indtil du har tyk grød.
  3. Smag til med sukker. 
  4. Server med bær, tørret frugt og drys med kanel.

torsdag den 13. februar 2014

Juice - Morgen Energi

Juice kulturen er rigtigt ved at stadfæste sig i de store danske byer, desværre er prisen for en friskpresset juice oftest ret pebret.

For nogle år siden fik jeg en juicer i julegaver, - en jeg er rigtig glad for, og som er med til at spare på juice udgifterne. 


Morgen Energi

( ca. 4-5 dl.)

Ingredienser:
2 store rødbeder*
3 store gulerødder*
2 cm. ingefær*
1 skrællet citron
1 skrællet grape eller 1 dansk æble* (hvis du er mere til en sød juice, brug et æble)

*gerne økologisk, - hvis ikke så uden skræl.

Fremgangsmåde:

  1. Skyl grøntsagerne, halver evt. æblet og grape.
  2. Kør det hele igennem en juicer.
  3. Server eventuelt med nogle isterninger, og pynt med mynte.

lørdag den 8. februar 2014

Skildpadde Cupcake

I søndags var der Super Bowl, så vi besluttede os for rigtigt at hygge og lave en masse Super Bowl mad. Det blev til sliders (mini burgere), nachos, chicken wings og nogle lækre Skilpadde cupcakes.


Skildpadde Cupcake

(Fra Annies-Eats)
14-16 stk.

Ingredienser:

Cupcakes
0,5 dl. vand
30 gr. kakao
160 gr. hvedemel
1/2 tsk. natron
1/2 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
120 gr. usaltet smør, stuetemperatur
190 gr. sukker
2 store æg
90 gr. fromage frais eller creme fraiche
1/2 tsk. vaniljeekstrakt


Karamel
120 gr. sukker
120 gr. fløde
1/2 tsk. flagesalt

Frosting
170 gr. flødeost naturel
85 gr. usaltet smør, stuetemperatur
3 spsk. af karamellen
125 gr. flormelis

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 175 C.

Cupcakes
  1. Beklæd en muffinform med papir forme. 
  2. Kog vandet og rør det sammen med kakao. 
  3. Smelt smør og sukker i en tykbundet gryde. Når smørret er smeltet, hæld det i en skål og pisk det sammen, indtil det er kølet af. Ca. 4-5 minutter.
  4. I en anden skål, rø mel sammen med bagepulver, natron og salt.
  5. Tilføj æggene, et ad gangen, mens du pisker. Skrab skålens kanter.
  6. Rør fromage frais og melet i skiftepis. Rør vaniljeessens i til sidst.
  7. Fordel dejen i muffinformene, bag i ovnen i 18-20 minutter. Test om de er færdige med en tandstik.
  8. Afkøl dem i muffin panden i 5 minutter, stil dem herefter over på en rist til de er helt afkølede.
Karamel
Jeg oplevede at karamellen var lidt mere vanskelig at lave, og var nødt til at lave 2 portioner. Men, - den var det hele værd. Det handler bare om at piske godt, og huske at have et forklæde på.
  1. Fordel sukker i en lille tykbundet gryde, smelt det ved medium varme, uden at røre, indtil det får en let gylden farve. 
  2. Tag gryden af varmen og under konstant piskning, forsigtigt tilføj halvdelen af fløden. *Det er varmt, så husk forklæde og gerne en langærmet trøje. Her skal piskes meget og konstant, da karamellen ellers klumper.
  3. Karamellen "klumpede" lidt for mig alligevel, men ingen skade sket. Stil bare gryden tilbage på medium varme og pisk indtil du får en jævn karamel sovs. Tag så gryden af varmen.
  4. Tilføj salt og resten af fløden, pisk igen godt, indtil alt er godt blandet og du får en dejlig karamelsovs. 
  5. Hæld i en skål og afkøl ved stuetemperatur.
Frosting
  1. Pisk flødeost, smør og karamel luftig, i ca. 2 minutter.
  2. Tilføj flormelis og pisk, indtil alt er godt blandet og du har en luftig frosting.

Skildpadde Cupcake
  1. Sprøjt 2 ringe med frosting på hver kage.
  2. Lav en fordybning i midten med en lille ske, og fyld fordybningen med en teskefuld karamel.
  3. Hak evt. nogle pekannødder eller valnødder groft, og fordel dem ovenpå cupcaken.
  4. Fordel lidt karamel ovenpå som afslutning.

tirsdag den 4. februar 2014

krydret æble kage

Der findes utallige opskrifter på æblekager, - og jeg har bagt mange forskellige i løbet af årene. En af mine klare favoritter er uden tvivl denne her. Første gang jeg bagte den, tilføjede jeg lidt ekstra flagesalt, det gav kagen det "ekstra". Muuums.



Krydret Æble Kage
(Opskrift fra hoosierhomemade)

Ingredienser:
3 medium/store æg
200 gr. sukker
180 gr. brun farin
350 ml. raps/solsikkeolie
360 gr. hvedemel
1 tsk. natron
1 tsk. kanel
2 tsk. flagesalt 
150 gr. hakkede valnødder
450 gr. skrællede æbler i tern


Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175 C.
  1. Smør en kageform med olie og dæk med mel, - jeg har både bagt kagen i en rund form og en en rektangulær form.
  2. Pisk æg, sukker, olie og vanilje hvidt og skummende. 
  3. Rør mel, natron, kanel og salt sammen.
  4. Rør de tørre ingredienser sammen med ægge blandingen.
  5. Vend æbler og nødder i dejen.
  6. Fyld dejen i den smurte bageform.
  7. Bag i ovnen i ca. 35-45 minutter.
  8. Test om kagen er færdig med en tandstik el.lign., - den må ikke hænge noget dej fast på tandstikken. 
  9. Køl kagen af og server den som den er, eller med lidt flødeskum eller creme fraiche. Kan med fordel serveres lun.

Kagen kan uden problemer fryses, - jeg luner den på brødristeren med et stykke bagepapir under. Hurtigt og lækkert!

fredag den 31. januar 2014

Små tykke Protein pandekager med hytteost & banan

Så blev det slut januar, og over Danmark ligger et tykt hvidt, koldt tæppe. Jeg elsker sne, synes at landskabet bliver så smukt. Men kulden, brrr. Så er det rart at varme sig med en kop Varm Chokolade.

Som mange nok ved, er jeg kæmpe morgenmads, - og pandekage fan. De her pandekager er super, super lækre, og faktisk de eneste jeg har lavet de sidste 3 måneder. Og nu deler jeg dem endelig med jer.
De er nemme at lave og dejen kan fint opbevares i køleskabet et par dage, så de kan laves om morgenen. Easy peasy.

Opskriften er gluten-fri (kan selvfølgelig laves med lige det mel man lyster), nem at lave og "Något för alla" derfor den skal med på  Söta Saker's "Månadens Sötsak".
Jeg har haft en kage med før og er ret begejstret for det projekt. Der er altid nogle fantastiske opskrifter med.



Protein pandekager med hytteost & banan

Ingredienser:
5 spsk. hytteost
2 store øko æg
1 stor moden banan
90 gr. boghvedemel
1 tsk. bagepulver
1,5 tsk. kanel
drys vaniljekorn

kokosolie eller anden olie til stegning

Fremgangsmåde:

  1. Kør hytteost, æg og banan i en foodprocessor eller med en stavblender, i et minuts tid, til du har en luftig og ens masse.
  2. I en anden skål, rør mel sammen med mel, bagepulver, kanel og vaniljekorn.
  3. Rør hytteost blandingen sammen med melet.
  4. Smelt lidt kokosolie i en stor pande, på medium varme. 
  5. Læg 1 spsk. store klatter på panden, - der kan være 3 stk. på en stor pande. Flad dem ud med bagsiden af skeen.
  6. Steg i 2-3 minutter på hver siden, indtil de er brune og faste. 
Server med den topping du bedst kan lide. 
Jeg plejer at bruge frugtsødet marmelade,frugt eller min hjemmelade chokolade/hasselnød spread. 


tirsdag den 10. december 2013

Julekage

Hold op hvor tiden bare flyver afsted.. Lige pludselig blev det d. 9 December :-) Jeg er kæmpe jule-fan, og ville ønske at jeg havde tid til at bage julekager hver dag.

Hvis i også gerne vil bage lidt julegodter, så er der lidt forskellige opskrifter her på bloggen..
Luciaboller (Lusekatte) - Klöben (Julebrød) - Stjernekage - Brunkager - Zimtsterne & Vanillekipferl (småkager) - Æbleskiver - Jule Is - Cranberry Ginger hot Toddy - Mulled Apple Cider

I dag kommer en opskrift på en flot og lækker Jule kage. Den er pyntet med fondant og fondant figurer og er bare så fin. En kage som vil være perfekt til julefrokost eller julefesten.


Julekage
3 lyse bunde, 1 lag solbærmousse og 1 lag citronfromage, smurt op med Svejtsisk marengssmørcreme og betrukket med fondant/marcipan.


Vanilje lys kage bund
(inspiration fra bakingdom)
3 kage bunde

Ingredienser:

6 æg
180 ml. mælk
3 tsk. vanilje ekstrakt
375 gr. hvedemel
525 gr. sukker
3 tsk. bagepulver
1 1/2 tsk. salt
335 gr. usaltet smør

Fremgangsmåde:

Varm ovnen på 150 C.
  1. Smør 3 X  23. cm springform, beklæd den med bagepapir, smør igen og drys med mel.
  2. Pisk æg sammen med mælk og vanilje ekstrakt.
  3. I en skål, rør mel, sukker, bagepulver og salt sammen. 
  4. Mens du pisker, tilføj smørret i tern, indtil at dejen bliver "sandet".
  5. Tilføj nu halvdelen af ægge blandingen, pisk ved middel hastighed, indtil dejen er luftig og godt blandet.
  6. Tilføj den sidste ægge blanding, pisk ved lav hastighed til dejen er jævn. Pisk så i 20 sek. ved høj hastighed.
  7. Hæld dejen i formen, bag i ovnene i ca. 40-45 minutter, du kan bruge håndklæde-metoden for at sikre at kagerne er lige efter bagning. Se hvordan her
  8. Bag i ovnene i 45-50 minutter, indtil en tandstik el. lign. kommer ren ud. Er kagen ikke lige, se her
  9. Lad kagerne køle af på en rist i springformen, efter 15 minutter, kan du tage kagerne ud af formen og lade dem køle af på risten med toppen nedad. Brug altid en tallerken el. lign. hvis du skal vende kagen, så den ikke knækker.

Solbærmousse
(Opskrift som jeg har lånt og tilpasset, husker desværre ikke hvor fra)

Ingredienser:
250 gr. solbær
100 gr. rørsukker
5 bl. husblas
1 sprøjt citron
1,5 dl yoghurt naturel

Fremgangsmåde:

  1. Kog solbær og sukker sammen, indtil sukkeret er opløst og bærrene er kogt ud.
  2. Hæld blandingen igennem et si, du skal kun bruge saften. Stop spild af mad Tip Brug evt. bær-skallerne til marmelade :-)
  3. Tilsæt citronsaft. Smag til med ekstra sukker, hvis det er nødvendigt.
  4. Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 minutter, kram vandet fra og tilføj lidt solbærsaft, rør indtil husblassen er opløst.
  5. Rør den smeltede husblas i resten af solbærsaften. 
  6. Når saften er kølet af, men ikke stivnet helt, vendes yoghurten i. 

Citronfromage
(fra Karolines kogebog)

Ingredienser:

5 blade husblas
3 pasteuriserede æg
100 gr. sukker
1 tsk. fintrevet citronskal fra øko citron
1/2 dl. friskpresset citronsaft
4 pasteuriserede æggehvider

Fremgangsmåde:
  1. Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 minutter.
  2. Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps. 
  3. Træk husblassen op med det vand der hænger ved, smelt det over vandbad.
  4. Bland husblas med citronsaft og skal og rør den i æggesnapsen.
  5. Pisk hviderne til skum.
  6. Vend æggeviderne i æg og citronblandingen. 
  7. Lad citronmoussen sætte sig i ca. 5-10 minutter.


Sådan samler du kagen
  1. Læg den lyse bund på den overflade den skal serveres på, alternativt kan den ligges på en fast rund pap kage-underdel som kan købes til formålet.
  2. Spænd springformen rundt om kagen.
  3. Fyld din solbærmousse på, fordel den jævnt og glat den ud.
  4. Læg en lys bund ovenpå. 
  5. Fordel citronfromagen jævnt og glat den ud.
  6. Læg den sidste lyse bund på.
  7. Stil kagen køligt i minimum 2 timer.


Svejtsisk Marengs Smørcreme
(fra Pyntekagen)

Ingredienser:
4 pasteuriserede æggehvider
250 gr. flormelis
1 knsp. salt
250 gr. blødt, usaltet smør

Fremgangsmåde:
  1. Pisk æggehvider, sukker og salt sammen i en skål der står over vandbad. Pisk hele tiden og sørg for at vandet under i koger, men kun simrer, så æggehviderne ikke bliver for varme. 
  2. Når sukkeret er opløst, efter ca. 5-7 minutter, (test med en ske eller finger, der må ikke være flere sukker korn) Tages skålen af varmen.
  3. Pisk nu massen på middel-høj hastighed indtil du får en stiv marengs og skålen er kølig på ydersiden når du rører ved den. Det tager ca. 5 minutter.
  4. Hvis du bruger en køkkenmaskine, så skal du skiftes piskeriset ud med padlen. 
  5. Tilsæt smør i små tern, mens du pisker. Marengsen vil falde sammen og se skilt ud, men fortsæt bare med at piske, indtil smørret er indarbejdet og og du får en blød og jævn marengs creme.

Nu skal kagen smøres op. Der er rigeligt med smørcreme, så pas på du ikke smører for meget på. Et tyndt lag som kun lige dækker er rigeligt. Se eventuelt her 



Herefter kan kagen overtrækkes med fondant og pyntes med figurer. 


Jeg pyntede min med: 
  • Et juletræ, se hvordan du laver det, på Youtube
  • En julemand, se hvordan du laver en, på Youtube
  • En snemand, se hvordan du laver en, på Youtube
  • julegaver, lavede jeg selv
  • Flormelis drys og glimmer, så det lignede sne

Opskrift på fondant kan du finde her.

Du kan finde teknikker med hvordan du overtrækker med fondant på Sweet Wise Inc. youtube profil. Her er der flere udførlige videoer om at arbejde med fondant.




Og sådan ser kagen ud indvendig :-) Jeg fik givet den lidt for meget gas med op-smøring, så den fik lidt for meget marengssmørcreme, så husk, kun et tyndt lag.


søndag den 1. december 2013

De bedste Brunkager

Her kommer lige et nyt oplæg med en gammel opskrift :-)
Lavede også disse brunkager sidste år og de er heeelt fantastiske! Meget bedre end dem man køber.

Og så kan man sagtens fryse en rulle ned og tage den op og bage flere senere. Således har man småkager hele julen.

Opskriften har jeg fra bogen "De glemte kager", som jeg har fået af min kære mor. Det er en rigtig god bog med gode opskrifter, især på de mere Sønderjyske kager :-)


Brunkager (Brune kager)
(opskrift fra "De glemte kager" - Dane Michelsen)

ca. 100 småkager

Ingredienser:
500 gr. hvedemel
250 gr. blødt smør
250 gr. sukker
125 gr. sirup
62,5 gr. groft hakkede mandler
1/2 tsk. stødt nellike
1 spsk. stødt kanel
50 gr. hakket sukat
50 gr. hakket syltet appelsinskal
1 1/2 tsk potaske - opløst i vand


Fremgangsmåde:

  1. Smelt det blødgjorte smør, sukker og sirup til kogepunktet ved lav varme, jeg havde det på varmen i ca. 10 minutter. 
  2. Når massen er afkølet, tilsættes de groft hakkede mandler, hakket appelsinskal og den opløste potaske. 
  3. Tilføj krydderierne og sukat og rør godt. Til sidst sies melet i, og dejen rører/piskes godt.
  4. Dejen kan godt flyde lidt ud, (hvis sukkermassen ikke blev helt afkølet, sker det nok), men tril så bare dejen ud i pølser mellem bagepapir.
  5.  Ellers trilles dejen bare ud til pølser og rul ind i køkkenfilm, stil på køl - gerne i 24 timer, eller frys til du skal bage, tag ud et par timer inden.

Tænd ovnen på 200 C.

  1. Skær kagerne i tynde skiver og læg på en bageplade beklædt med bagepapir.
  2. De skal bage i ca. 6-8 minutter, hold øje med at de ikke bliver for brune.
  3. Lad dem køle af på en rist. Opbevar dem i en tætsluttende kagedåse.