I anledningen af hendes fødselsdag, lavede jeg en klassiker af en lagkage, - som også er min all time favourite. En Scwarzwälder Kirsch Torte. Lækre chokoladebunde, syrlig kirsebærsovs, flødeskum og chokoladekrymmel. En himmelsk kombi.
Schwarzwälder Kirsch Torte |
Schwarzwälder Kirsch Torte
(10-12 personer)
Ingredienser:
180 ml .kogende vand
50 gr. god kakao
5 æg
1 tsk. vanilje ekstrakt
375 gr. hvedemel
400 gr. sukker
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
300 gr. usaltet Lurpak Smør i tern, ved stuetemperatur
1 tsk. vanilje ekstrakt
375 gr. hvedemel
400 gr. sukker
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
300 gr. usaltet Lurpak Smør i tern, ved stuetemperatur
500 ml. piskefløde
1 karton kirsebærsovs
100 gr. god mørk chokolade
Fremgangsmåde:
Du skal bruge 1 eller 3, 25
cm springforme til at bage lagkagebundene i. Smør formen/e med smør og beklæd
bunden med bagepapir. Og 1 sprøjtepose med stjernetyl
Tænd ovnen på 160 C. (Hvis du bruge 3 forme, brug varmluft)
- Rør det kogende vand sammen med kakao i en lille skål. Lad det køle af.
- Pisk æg, sukker og vaniljeekstrakt sammen med den afkølede kakao.
- Rør mel sammen bagepulver og salt i en stor skål.
- Rør smør i tern, i melet, et stykke af gangen, indtil blandingen bliver ”sandet.
- Tilføj ægge blandingen lidt af gangen, medens du pisker ved medium hastighed, indtil alt er blandet godt sammen. Pisk så på høj hastighed i ca. 30 sekunder.
- Hæld dejen i 1 springform, eller fordel dejen mellem 3 forme.
- Hvis du bruger 1 form skal kagen bage i forholdsvis lang tid, ca. 1 time. Hvis du bager kagerne i 3 forme, kan du nøjes med at bage dem 20-25 minutter.
- Tjek altid om kagen er bagt, med en tandstik el.lign.
- Hvis kagen ikke er i lige når den kommer ud af ovnen, så kan du trykke den flad med et rent viskestykke. Tryk blidt ned på kagen.
- Hvis du bager i 1 form, så skal du have skåret kagen op til 3 bunde. Mål hvor høj kagen er, divider med 3 og marker på kagen hvor den skal skæres over. Jeg brugte et stykke rent ståltråd til at skære kagen over med, en kniv kan også bruges.
- Vær forsigtig når du separerer bundende fra hinanden, skub forsigtigt en tallerken mellem bundene.
- Pisk fløden, indtil du får en medium stiv piskefløde.
- Læg den første bund på en stor flad tallerken, eller et kagefad.
- Fordel et jævnt lag flødeskum, ca. 2 cm. på bunden. Hæld ca. 3 spsk. kirsebærsovs i midten, fordel sovsen på bunden med en ske. Kirsebærsovsen må ikke komme for tæt på kanten, ca. 5 cm.
- Læg bund 2 ovenpå, fordel flødeskum og kirsebærsovs ovenpå ligesom på bund 1.
- Læg bund 3 på toppen. Fordel flødeskum ovenpå kagen, og smør et tyndt lag rundt om kagen.
- Vend nu resten af flødeskummet i en sprøjtepose med en stjernetyl.
- Sprøjt lige striber op af kanten, hele vejen rundt om kagen.
- Pynt kagen ovenpå, - det kan gøres som på billedet, med små ”dutter” af flødeskum rundt om kanten.
- Hæld kirsebærsovs i midten af kagen, pas på den ikke flyder ned af kanterne.
- Pynt med flydeskum ovenpå kirsebærsovsen. Der kan laves en lille ring med ”dutter” af flødeskum i midten.
- Hak chokoladen fint. Pynt med lidt hakket chokolade i midten af kagen, og rundt om kagen. Brug en ske til at få ”vende” chokoladen op ad kanterne.
- Stil kagen køligt.
- Hvis så skal resten af chokoladen smeltes over vandbad. Vandet må IKKE røre skålen. Brug gerne et bage/sukker termometer for at sikre at chokoladen ikke overstiger 37 C.
- Smelt halvdelen af chokoladen over vandbad, når chokoladen er smeltet, (må ikke overstige 45 C.)
- Tag chokoladen af varmen, rør det sidste hakkede chokolade i. Hvis det ikke er helt smeltet, så tilbage ovenpå vandbadet, men nu må chokoladen ikke overstige 37 C.
- Hæld den smeltede chokolade i en lille sprøjtepose eller almindelig frysepose. Beklæd en stor bakke eller bagepapir med bagepapir.
- Klip et meget lille hul i posen med chokolade, og lav nu snørkler, hjerter osv. På bagepapiret. Det er faktisk ret nemt. Man kan også skrive navne, bogstaver osv. Kun fantasien sætter grænser.
- Afkøl chokolade pynten.
- Når chokoladen er stivnet, kan kagen pyntes.
- Kagen skal opbevares ved køleskabstemperatur og holder sig fint i køleskabet nogle dage. Den smager lige så godt på 2. dagen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar