Opskriften på skumfiduser deler jeg med jer en anden dag, i dag kommer opskriften på hjemmelavet varm chokolade, hvori de kære Ghostmallows fik lov til at smelte i. Elsker bare varm chokolade med skumfiduser! Det er noget jeg første gang fik hos min veninde for mange år tilbage og har været hooked siden, så tusind tak til Patthama :-)
Ghostmallows |
Varm Chokolade
1 stor kop
Ingredienser:
5 dl. mælk
2 spsk. ren kakao pulver
60 gr. hakket mørk chokolade 70+ - jeg brugte 80% (Hvis du gerne vil have en knap så kraftig chokolade smag, så prøv at skifte halvdelen ud med mælkechokolade)
Ca. 1-3 spsk agave sirup (eller anden sødt, som honning)
Tilbehør:
Skumfiduser eller frisk pisket flødeskum
Fremgangsmåde:
Hæld mælken i en gryde, tænd på lav varme. Hak chokoladen groft og hæld den i gryden til mælken, tilføj kakao pulveret. Skru op til middel varme og varm op under konstant omrøring indtil chokoladen er smeltet. Smag til med agave sirup. (Hvis du bruger halv mælkechokolade er det muligvis ikke nødvendigt med agave)
Hæld i et stort krus og kom skumfiduser i, eller piskefløde. Lækkert på en kold vinteraften.
Ghostmallows |
Og ligeså langsom smelter de kære spøgelser og forsvinder ;-)
Nøj, hvor ser det lækkert ud! Og ser frem til opskriften på skumfiduserne ;-)
SvarSletKnus fra Tina B
Det var også vildt lækkert, blev meget overrasket hvor nemt det er at lave en god kakao :-)
SletJeg skal nok få den ind en af dagene, i promise :-)
Knus